Nyt lavprisselskab til New Zealand og Fiji

Det australske lavprisselskab Virgin Blue har fået tilladelse fra de australske myndigheder til fra oktober at åbne ruter fra Australien til New Zealand, Fiji og Vanuatu. Dermed kan forbrugerne atter vælge andre flyselskaber end Qantas. Qantas har ikke været udfordret siden Star Alliance-medlemmet Ansett gik på rumpetten i september 2001.



Virgin Blue, der i dag flyver en række lavprisruter indenfor Australien, vil flyve dagligt med Boeing 737 fra Australien til New Zealand og Fiji samt fire gange om ugen til Vanuatu.



Virgin Blues udenrigsselskab skal formentlig have eget navn. Dets medejer, Singapore Airlines, har en aftale med hovedejeren, Sir Richard Branson’s Virgin Atlantic, om, at Virgin Blue kun er australsk indenrigs.

Skrevet af