Nyt charterbureau i DK

Et nyt charterselskab står foran at holde sit indtog i Danmark. Selskabet, der forventes præsenteret på et pressemøde 19. januar i København, skal primært flyve mellem Danmark og Tyrkiet, erfarer Take Off.



Bag selskabet – der i Danmark skal hedde Nasar – står et af Englands største charterselskaber, First Choice.



Ifølge Take Offs kilder skal Nasar, som også findes under dette navn i Tyskland, tage konkurrencen op med ikke mindst Tyrkiet Eksperten, der nu er oppe på 70.000 årlige gæster. Det er denne del af kagen, Nasar angiveligt vil have en bid af. Nasar skal angiveligt styre sin danske operationer fra Malmø.

Skrevet af