Godt julivejr har gavnet kroerne

Det gode vejr har fået mange til at tage en ekstra lille weekendferie, efter de ellers er begyndt på jobbet igen. Og det nyder kroerne godt af, skriver Morgenavisen Jyllands Posten.



Direktør for Hotel Fjordgården i Ringkøbing, Peter Madsen, siger til avisen, at kroerne meget vel kan nyde godt af det gode julivejr – også næste år.



– Den gode sommer vil betyde, at mange danskere ikke vil rejse ud næste år, hvis vi forstår at udnytte situationen. Det vil sige, at vi slår fast, at det er billigere at holde ferie herhjemme, og at man kan få en god ferie med kvalitet og gode oplevelser, siger hoteldirektør Peter Madsen fra Ringkøbing


Skrevet af