Regent Palace i London lukker

Regent Palace hotel i London lukker om halvandet år i begyndelsen af 2007. Hvad bygningen så skal bruges til er endnu ikke besluttet, evt. skal hele bygningen rives ned.

Regent Palace med den helt utroligt centrale beliggenhed ved Piccadilly Circus har været brugt af danske turister i årevis, kendt som hotellet der havde toilet og badeværelse på gangen. Når man skulle i bad ringede man efter en dame, som lukkede op til badeværelset.

Regent Palace Hotel blev bygget i 1914 for ‘T Lyons & Co. Ltd’ og åbnede onsdag 16. maj 1915. På det tidspunkt var hotellet det største i Europa med 1028 værelser, og fyldt med luksus. Nu har hotellet to/tre stjerner og 888 værelser. Heraf har 385 eget bad og toilet, mens resten kun har håndvask.

Det er næsten altid til at få et værelse på Regent Palace, selv i højsæsonen. Et værelse starter fra 49£ med skat (omkring 540 kr.)

Skrevet af