Den Europæiske Centralbank har besluttet, at den største seddel i Euro-familien skal udgå, hvorefter 200-Euro-sedlen fremover har den højeste seddelværdi, skriver finans.dk.
Stoppet begrundes med bekymringer over, at 500-Euro sedlen ’kan hjælpe illegale aktiviteter’. Da én million Euro i 500-Euro-sedler kun vejer to kg, og derfor er meget let at transportere rundt.
Frankrig har efter terrorangrebet i Paris presset på for at få fjernet 500-Euro-sedlen, mens Tyskland har strittet imod at fjerne den såkaldte ’Bin Laden’-seddel. Navnet spiller på, at de fleste ved, hvordan sedlen ser ud, men de færreste har mødt den i virkeligheden.
Tyskerne er glade for kontant betaling, og 79% af alle betalinger sker med kontanter. At fjerne sedlen, der svarer til 3.750 danske kroner, vil kunne mærkes af tyskere, som gerne betaler store beløb analogt og ikke bruger elektroniske betalingsmidler.

STANDBY.DK Nyt om rejser

