Svindel med rejseforsikring

Danskerne fusker med rejseforsikring, som aldrig før, skriver Berlingske Tidende med baggrund i oplysninger fra SOS International, Europæiske Rejseforsikring og Gouda.



“Vi oplever mere fusk, dels mere kosmetiske operationer, men vi ser også regninger fra hospitaler, som ikke eksisterer, eller folk der fusker med papirer for en reel indlæggelse,” siger underdirektør Jakob Bender fra Europæiske til bladet.



De samme toner lyser fra Gouda, hvor Jesper Kjeldgaard siger: “Vi har i mange år efterforsket mere traditionel svindel med bagage, men det nye og mere eksotiske er svindel med medicinske regninger, hvor man skriver et på regningen, men får lavet noget andet, og det er typisk kosmetiske operationer, bryster og læber, næse og den slags.”



Fedtsugning er også med på skalaen, og Jan Sander fra SOS oplyser til avisen: “Vi ser en mere og mere anløben moral.”


Skrevet af