Maersk-ejede Martinair under lup

KLM vil egentlig godt købe halvdelen af Martinair fra Maersk, men ved ikke rigtigt om de må. For en sikkerheds skyld er EU spurgt til råds, og Maersk har i hvert fald ikke noget at skulle have klinket i forhold til EU efter seneste karteldom.



I går meddelte EU -kommissionen, at man nøje vil studere konkurrenceforhold, inden der kan gives grønt lys for salg fra det danske rederi til KLM.



KLM har tilkendegivet, at man godt vil købe de resterende 50 procent af Maersk. Flyselskabet var i sin tid delejet af Maersk Air, og halvdelen tilhører i dag A. P. Møller koncernen.



EU er skeptisk indstillet, fordi opfattelsen er, at konkurrencen fra Amsterdam til de hollandske øer i Caribien, Curacao og Aruba, vil lide under kun at have en ejer. Ligeledes frygter konkurrencemyndighederne, at priserne for flybilletterne vil gå op i betragtning af, at det er eneste rute.



Hertil kunne man tilføje, at sådan er det også i dag. Bortset fra, at der er to om at dele gevinsten. Hvis der var en sådan. Martinair er også et pænt stort charterselskab, men har alligevel ikke haft overskud det seneste par år.

Skrevet af