Delta reducerer på København

Delta åbnede i maj en daglig rute mellem København og sin hovedlufthavn, Atlanta. Der flyves med høj belægning, ca. 90 % – i øvrigt kommer næsten 40 % af passagererne fra Sydsverige.



Men Deltas langrutefly, selskabet bruger Boeing 767 på ruten til København, skal moderniseres denne vinter, bl.a. kommer der nye stole. Derfor skal selskabets fly ind til opgradering, det betyder færre afgange.



Fra København går selskabet således til vinter ned på fem afgange om ugen.



Det samme går i øvrigt Continental, som også i maj åbnede på Københavns Lufthavn – den daglige afgang til Newark ved New York får som tidligere oplyst fem ugentlige afgange fra København under vinterkøreplanen.



Delta oplyser i øvrigt, at selskabet vil åbne 16 nye ruter fra Los Angeles til 11 byer i Latinamerika, de fleste i Mexico, samt starte betjening af endnu fem destinationer i USA.



Der bliver fra december flyvninger fra Los Angeles til La Paz, Liberia i Costa Rica samt Las Vegas.



Til marts næste år åbner Delta fra Los Angeles til Acapulco, Loreto, Mazatlan, Culiacan, Manzanillo, Zacatecas, Hermosillo og Torreon, alle i Mexico, samt til Guatemala City, San Francisco, Sacramento, Oakland og San Jose.


Skrevet af