EU jager statsstøttede flyselskaber

EU-kommissionen har fået grønt lys til at indføre strafafgifter for flyselskaber uden for EU-landene som menes at modtage statsstøtte. Forslaget skal først vedtages af Europa Parlamentet og herefter ratificeres i de enkelte medlemslande.



Strafafgifterne vil være på niveau med, hvad det skønnes at flyselskabet opnår af fordele ved statsstøtten. Forslaget retter sig navnlig mod de amerikanske flyselskaber, der efter 11. september fik en støttepakke fra den amerikanske regering på 1,5 milliarder USD.




De europæiske flyselskaber klager over, at amerikanerne har brugt nogle af disse penge til at sælge for billige flysæder over Atlanten.



Med andre ord lægges der op til en potentiel ”krig” på området mellem EU og USA – men USA har selv samme regler om strafafgifter til flyselskaber udenfor Nordamerika, der får offentlige tilskud.



Historien melder ikke, hvad EU vil gøre ved flyselskaber indenfor EU, der får statsstøtte, eller er ejet af nationale stater.

Skrevet af