Oliepriserne stiger foruroligende

Om to uger er der nyt topmøde i OPEC, og ingen kan rigtigt finde ud af, hvad der venter. Selv om det lakker mod foråret, og selv om vinteren har været mildt i mange europæiske lande, har den været hård i USA, og i går rundede visse typer olie 100 dollar pr. tønde.



Det gør ondt på flyselskaberne, som i gennemsnit har kalkuleret med en oliepris på 78 dollar pr. tønde her i 2008.



Oliehandlere skal traditionelt være bekymrede, og den bekymring henter de i øjeblikket ved udviklingen i Pakistan, Venezuela og i russiske Lukoil.



Den officielle pris blev i går noteret til 98 dollar, hvilket giver bange anelser før OPEC mødet 6. marts.



Mange ruteselskaber er nu oppe på at bruge 30 procent af deres udgifter til brændstof, og selv om de henter en del ind igen gennem højere billetpriser, er det ikke gode udsigter.


Skrevet af