Hilton får ny pris

Læserne af fagmagasinet Business Destinations har igen i år valgt de bedste i branchen i forskellige kategorier. Og her landede Hilton Copenhagen Airport øverst i kategorien: Bedste forretningshotel i Danmark 2009.



Adm. direktør på Hilton Copenhagen Airport, Claus Steiner: ”Det er første gang, vi er blevet anerkendt internationalt som ’Bedste forretningshotel i Danmark’ af Business Destinations Magazine. Prisen er også en stor belønning for teamet på hotellet, der dagligt stræber efter at overgå gæsternes forventninger.”



Fra Københavns Lufthavn, som ejer selve hotelbygningen, siger adm. direktør, Brian Petersen:



”Forretningsrejsende er en meget vigtig kundegruppe for Københavns Lufthavn. Vi er stolte af, at Hilton kan tilbyde hotelfaciliteter, der i højeste grad lever op til de krav, internationale forretningsrejsende stiller.”



I den hjemlige Danish Travel Awards har Hilton-hotellet nærmest patent på år efter år at vinde kategorien: ”Danmarks Bedste Hotel Øst for Storebælt.”



Hilton har næsten 3.300 hoteller og med 550.000 værelser i 77 lande samt 135.000 medarbejdere.

Skrevet af