Turister arbejder på ferie

Nogle foretrækker at stege i solen på stranden og lave absolut ingenting, når de holder ferie. For andre handler ferie om at søge oplevelser ud over det sædvanlige og yde en indsats selv.
Mellemfolkeligt Samvirke står nu klar med over tusinde workcamps over hele verden for mennesker, der for et oplevelsesudbytte har lyst til at arbejde i deres ferie.

Man kan f.eks. møde lokalsamfund i Grønland, være med til at redde skildpadder, undervise i Nagano eller renovere et slot i Ollendorf. De enkelte workcamps varer typisk to-tre uger og består af en international sammensat gruppe, der er samlet i et arbejdsprojekt til gavn for et lokalsamfund. Mellemfolkeligt Samvirke oplyser, at målet er, at arbejdet skal føre til et bedre kendskab på tværs af kulturer.

(Berlingske Tidende, d. 12. maj 2007)   

Skrevet af