Marketingpris til Hannibal & Marco Polo

’Fra rejsedrømme til drømmerejser’ brochuren udgives kvartalsvis og omdeles til et stort antal udvalgte husstande i Danmark. I brochuren præsenteres et udsnit af Hannibal & Marco Polos aktuelle tilbud, rundrejser og inspirerende artikler.

Dommerkomiteen skrev følgende om vinderen: ”Årets vinder af ’Adresseløs prisen’ inspirerer med mod og nytænkning. Kampagnen tager afsæt i lysten til at rejse og tør lade drømmen være inspiration til salget i en kategori, der ellers er domineret af slagkraftige tilbud på dagligvarer. Ved at gå mod strømmen og vælge et alternativ til traditionel printannoncering har Hannibal & Marco Polo opnået bemærkelsesværdige salgsresultater. Udsendelsen er målrettet, effektivt og intelligent, og selve brochuren er blevet omdrejningspunkt for virksomhedens markedsføring. Ikke mindst på grund af sin udformning, der sikrer rejsedrømmene en lang og inspirerende levetid”.

Skrevet af