Vi har ikke opgivet vort hotel

Det store hotelbyggeri ved Bella Center, hvor kontrakterne skulle have været underskrevet i denne uge, er sat på vågeblus på grund af regeringens nye skatteudspil. I lighed med flere andre store projekter. For Bella Center vil det samme gælde for planerne om en multihal.



“Vi skulle i denne uge have underskrevet kontrakterne om starten af byggeriet lige efter sommerferien. Det er nødvendigt på grund af levering af byggemateriale. Nu må vi vente. Ærgerligt, men jeg håber sandelig ikke, at løbet er kørt. Vi har endnu en lille tidsfrist at løbe på, men nu gælder det uger, og ikke måneder,” sådan siger adm . direktør Arne Bang Mikkelsen til Take Off, efter beslutningen om at vente på grund af regeringens nye skatteregler.



“Hvis vi kun kan fratrække renterne op til 10 mio. kroner på en sådan investering, hænger det simpelthen ikke sammen. Vi har budgetteret med et driftsunderskud de første år. Vis mig et hotelprojekt i Danmark, som straks giver overskud. Jeg håber vi har en afklaring inden for et par uger, ” fortsætter han.



Hotellets første fase med 400 værelse, skal være færdig til olympisk komites møde i august 2009 i Bella Center. Det er en del af aftalen.

Skrevet af