Både guide- uddannelse og hjemtransport hastesag hos minister

Det var en målbevidst forbrugerminister Lars Barfoed (K), som i går satte sig for bordenden til et møde med rejsebranchen om, hvordan og for hvis regning danskere hentes hjem, når katastrofen indtræffer.



Branchen skal organisere sig med en forsikring, som måske tages fra Rejsegarantifondens pengetank, men hvis den så alligevel skal opretholde sin nuværende størrelse, kan der blive tale om et ekstra gebyr for hver solgt rejse på både 10 og 20 kr.



Forbrugerministeren har også lyttet til klagerne over manglende uddannelse af guiderne på destinationerne, når ulykken indtræffer og vil have en særlig uddannelse for guiderne.



Rejselivet er andet og mere end charterrejser, hvilket man godt kunne få indtryk af minister og embedsmænd ikke helt har gjort sig klart, og det vil indgå i den fortsatte møderække, hvor det inden november skal afgøres, om det skal munde ud i en lovgivning.



Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra rejsebranchens deltagere i mødet.

Skrevet af