Brandstrup åbner online-portal

Kunderne i Brandstrup Travels kan fremover, hjemme ved computeren, selv reservere deres flybilletter, pakkerejser, rejseforsikring, hotelværelse og leje en bil, når de ankommer til rejsemålet. Den nye portal, der får web-adressen www.flyexperten.dk, giver blandt andet adgang til 500 flyselskabers afgange over hele verden og fortæller kunden muligheder for afgange, rute, priser og valg af selskab på få sekunder. Når kunden er orienteret om mulighederne, kan han selv foretage alle de fornødne reservationer:

”Vi har gennem 25 år betjent enkeltpersoner, familier og mindre grupper i deres helt personlige valg af rejsemål, form og indhold. Nu går vi et skridt videre, så kunden selv kan disponere sin rejse i dialog med sin familie eller andre rejseledsagere” siger Per Brandstrup.

www.flyexperten.dk ejes af Brandstrup Travels ApS, og er udviklet hos Ticket2travel.

Skrevet af