Rekord-fremgang for Bravo Tours

I 2007 voksede salget af rejser med 35% fra 100.000 til 135.000 gæster.

Direktør Peder Hornshøj:
”Vi er vokset fra nul til 135.000 gæster på ni år. Vi har udviklet Bravo Tours fra at være et selskab, der havde traditionelle charterrejser til at være et selskab, der dækker det hele, lige fra de populære charterrejsemål til eksotiske rejsemål som Azorerne, Afrika, Thailand, Kina og Malaysia”.

”Vi har noget for enhver, men det vigtigste for vore gæster er garanti for danske rejseledere. Det kan godt være, at mange danskere ikke bruger rejselederne meget, men det er en god fornemmelse, at de er der, når man har brug for dem, og at man kan forstå, hvad de siger”.

”Der har været vækst hvert år, men 2007 slog alle rekorder og 2008 ser ud til at blive endnu et rekordår. Allerede ved årets indgang kan vi konstatere at næsten 40% af alle rejser er solgt. Det har vi aldrig nogensinde været tæt på før”.

”Sommerens top fem er Mallorca, Rhodos, Kreta, Tyrkiet og Azorerne. Også rejsemål som Tunesien, Golden Sands i Bulgarien, Malta, Cypern og Costa del Sol ligger godt til, men den store vinder er faktisk den græske ø Zakynthos. Her er 60% af alle sommerens rejser revet væk”.

Skrevet af