Jysk turismesamarbejde fortsætter i 2005

Samarbejdet mellem Midt-Nord Turisme, Østjyllands Turistudviklingsfond, Turistgruppen Vestjylland og Region Sydøst- & Sønderjyllands Turismeudviklingsselskab om fælles markedsføring af hele Jylland kom flot gennem sit første år med stor opbakning fra turistvirksomheder, turistbureauer og destinationer.



Under overskriften ”Ferie i Jylland – mere end det halve kongerige” er der bl.a. publiceret 4 mio. kataloger til distribution i Danmark, Sydnorge, Vest- og Sydsverige samt i den nordligste halvdel af Tyskland.



Således blev der i maj udsendt 400.000 jyske ferieaviser til sjællænderne. Det ekstra oplag blev muligt, takket være et samarbejde med Danmarks Turistråd, der stillede midler til rådighed fra den bevilling, DT har fra Arbejdsmarkedets Feriefond til at sætte ekstra fokus på danskerne holder ”hjemmeferie.”



De positive tilbagemeldinger fra offentlige og private aktører i Jylland har gjort, at de fire selskaber fortsætter den fælles markedsføring skal om at tiltrække turister til hele Jylland i 2005, oplyser kvartetten.



Den store kampagne i Tyskland fortsætter i tæt samarbejde med Danmarks Turistråd i Tyskland. For at få en stærkere profilering af Jylland i Norge og Sverige er der indgået en aftale med DT i Norge, Sverige og Tyskland, som betyder økonomiske fordele for jyske turistvirksomheder, som deltager i den jyske ferieavis og DT’s publikationer på de tre markeder.

Skrevet af