Varig reddet, men skarp kur venter forude

Optimisme prægede gårsdagen omkring Varigs fremtid i Brasilien, men dybest set ved de nye ejere fra VarigLog godt, at det bliver en hård kur, at få det ny Varig til at overleve i nogenlunde stand.



Salgsprisen skal man ikke hænge sig så meget i. Ingen udover VarigLog ville være med ved auktionen. Derfor måtte selskabet i sidste øjeblik punge ud med yderlige 24 millioner dollar, sådan at salgsprisen blev 485 mio. dollars.



Der er samtidig lavet en model, der gør det muligt at efterlade gælden i gamle Varig. Men også med allerstørste risiko for, hvor mangle leasede fly, der overhoved vil blive frigivet ved konkursretten i New York.



Her er nogle facts fra Brasilien ud fra den stribe af meldinger, der kom frem på pressekonferencen i går:



Det ser ud til, at kun 2.000 ansatte ud af 10.000 vil kunne fortsætte i selskabet, men ingen vil opgive noget mere konkret.



Man håber at kunne operere med et sted mellem 13 og 25 flyvninger i løbet af få dage.



Kun indenrigsruten mellem Rio og Sao Paulo opretholdes i Brasilien indtil videre.



Det ny Varig vil være i stand til at indfri billetter, som allerede er udstedt til gamle Varig.



Audi er en af investorerne i investeringsselskabet VarigLog.



Efter auktionen bliver resultatet nu meddelt konkursretten i New York, der så finder ud af, hvor mange af de leasede, men grounded fly, der kan frigøres.



Gamle Varig hænger på gælden og vil forsøge at finansiere et større lån.



Men optimismen er til stedet. Præsident Joao Luiz Bernes de Sousa sagde: “Vi vil genføde Varig og returnere til selskabets gyldne tid.

Skrevet af