Carlsberg forsøger at styre Metro

Carlsberg vil gerne have, at den nye cityring i København, føres forbi Carlsbergs bydel i Valby.

Forslaget har fået politikere i økonomiudvalget til at beslutte, at overborgmester Ritt Bjerregaard (S) skal have et møde med transportminister Flemming Hansen (K), om en eventuel undersøgelse af anlægspris og passagergrundlag. Det skriver Berlingske Tidende.

Carlsberg har endnu ikke nævnt, hvor meget de vil betale.

»Vi vil gerne være med til at finde en løsning på finansieringen, når vi kender anlægsprisen. For det er klart, at vi vil komme til at nyde godt af det, hvis der kommer en metrostation i området, fordi det vil øge værdien af alt,« siger direktør for Carlsberg Ejendomme, Lars Holten Petersen.

Skrevet af