SAS` familiemedlem United Airlines trængt i bund

Med et underskud på ca. 3,7 milliarder kroner i sidste kvartal sidste år strammes nettet nu omkring Untited Airlines, medlem af Star Alliance, forud for afgørende møder med stor personalegrupper i dag om yderligere nedskæringer.



Der er krav om besparelser for godt fire milliarder kroner, og i dag kommer svarene fra piloter, kabineansatte og de tekniske afdelinger.



Allerede nu bebuder selskabet, at der skal skæres mindst tre procent i selve produktionen i år, udover de 15 milliarder kroner, der blev accepteret af de ansatte om at gå ned i løn, og fyringer i fjor.



United gik i betalingsstandsning, Chapter 11, i december 2002 og håbede at komme ud igen til efteråret i år. Nu kan alt ske.

Skrevet af