MyTravel fusioneres ind i Thomas Cook

MyTravel og Thomas Cook meddelte her til morgen, at de to selskaber fusionerer. Navnet på den fusionerede rejsegigant bliver Thomas Cook, og det er også dette selskabs ejer, tyske Lufthansa, der kommer til at sidde på aktiemajoriteten med 52 % af aktierne i det fusionerede selskab.

Topchef for det nye Thomas Cook bliver den nuværende MyTravel koncernchef, Peter McHugh. Han fortsætter dog kun indtil sin allerede planlagte pensionering ved udgangen af i år.

Thomas Cook vurderer, at synergierne ved fusionen vil løbe op i godt 800 mio. DKK årligt (75 mio. GBP), når sammenlægningen er endeligt gennemført, formentlig i løbet af to et halvt år.

Den fusionerede rejsegigant vurderes at kunne skabe betydelige merværdier for aktionærerne. På det engelske marked er MyTravel og Thgomas Cook nogenlunde jævnbyrdige, mens der på de øvrige europæiske markeder er store forskelle. Således er MyTravel blandt de markedsledende aktører i Skandinavien, hvor Thomas Cook ikke er repræsenteret. Omvendt er Thomas Cook store i bl.a. Tyskland, hvor MyTravel ikke findes i dag.

Fusionen, der skal godkendes af EU’s konurrencemyndigheder, ventes at få effekt fra juni måned i år.

Skrevet af