Bandeord giver flere turister

“Vi har livredderne klar, der er plads til at surfe og du kan blive fotograferet med” – So where the Bloody Hell are You?,” spørges der i en af en række tv og avisannoncer, hvor der bl.a. optræder en meget fotogen australsk pige i bikini. Annoncerne er led i en ny storstilet kampagne fra Australiens Turistråd.

Tourism Australia bruger et stort millionbeløb paa kampagnen, som foreløbig kører på Australiens største markeder, England, Tyskland, USA, Japan, Kina og New Zealand.



Bandeordet “bloody hell” gav nogle rynkede øjenbryn i England, hvor det er et meget grovere udtryk end i Australien – men kampagnen fik lov at køre.



“Og den har været en succes,” sagde Tourism Australias adm. direktør, Scott Morrison, på et pressemøde søndag, åbningsdagen for den store årlige australske fagmesse for rejsebranchen, ATE, der i år holdes i Adelaide.



Tourism Australia kan se mindst 30 % flere rejser fra kampagnens målgruppe i de udvalgte lande. Den brede række af temaer i kampagnen cirkler alle om tre hovedområder mht. rejser til Australien: livsstil, unik natur og australiernes personlighed.



Sidste år havde Australien 5,5 mio. internationale turister, hvilket var rekord.



HB

Skrevet af