Jul i Lalandia et tillløbsstykke

Her er et nyt marked for danske feriecentre og hotelkomplekser.



Danske familier vælger i stigende grad at bryde ud af de vante rammer og fejre julen på neutral grund. Sådan lyder meldingen fra Skandinaviens største feriehusportal Cofman.com, hvor salgs- og marketingsdirektør, Keld Mygind, alene i år har noteret sig en stigning på mellem 20 og 25 procent i antallet sommerhuse og ferielejligheder, som er lejet ud til danskere i højtiden.



»Tendensen til at bryde ud af de faste rammer og i stedet leje sig ind i en feriebolig er klart stigende. På nuværende tidspunkt har vi udlejet stort set alt, hvad der er herhjemme af store luksushuse i juledagene,« siger Keld Mygind til URBAN.



Han er ikke i tvivl om, at mange familier tager springet til et lejet sommerhus, for at slippe for stress og pladsproblemer i hjemmet. Og som han siger:



»Så er der en del sammenbragte familier, som vælger at mødes på neutral grund.«



»Det virker som om alle nyder at fejre højtiden på den her måde. Det er ingen flugt fra julen men en ny måde at være sammen på. En måde, hvor man slapper af og hygger sig sammen i stedet for at mor står i køkkenet og knokler og alle andre sidder ved bordet og venter på at få serveret,« siger Niels Bro.



I feriebyen Lalandia på Lolland ser salgs- og marketingschef, Henrik Høgstrup, frem til at modtage de mere end 2.500 gæster, som allerede har meldt deres ankomst i juledagene og må allerede nu meddele, at de 500 billetter til juletræsfesten 24. december er revet væk – uden annoncering.



»Der er mange forskellige traditioner for, hvordan man fejrer jul herhjemme – det her er blevet en af dem,« siger Henrik Høgstrup til DR Sjælland.


Skrevet af