På et møde i går besluttede bestyrelsen for HCA2005-fonden at skære ca. 2 mio. kr. ud af budgettet for H.C. Andersen-årets afslutningsfest den 6. december i år. Oprindeligt var der afsat 5 mio. kr. til festen, men den skal nu gennemføres for kun 3 mio. kr.
Underskuddet på budgettet betyder, at der samtidig er iværksat en spareplan for den resterende del af programmet for HCA-festligholdelsen. Den medfører enkelte aflysninger, ligesom nogle projekter har fået færre penge end oprindeligt planlagt.
Ved mødet i går blev HCA-bestyrelsen præsenteret for en økonomisk rapport fra revisor Henrik Priskorn. Ifølge bestyrelsesformand Poul Bache bød den ikke på flere ubehagelige overraskelser. Selvom det kontroversielle show i parken overskred budgettet med 15 mio. kr., er det samlede underskud nu bragt ned på 13 mio. kr. Dette tal svarer til de beregninger, bestyrelsen selv kom frem til for en måned siden.
(Børsen, 28/6)

STANDBY.DK Nyt om rejser

