Fransk fest med indbygget lattergaranti

Det franske turistkontor i København står i dag fra kl. 10.30 til 14 i spidsen for en fransk torvefest på Gråbrødretorv, der til lejligheden er iklædt franske farver.



Her kan man opleve ægte fransk feststemning, musik og mad – og ikke mindst ”La Course Des Gar¬cons de Café, et tjener-løb, hvor seks restauranter dyster om at have de hurtigste og mest elegante tjenere. Maison de la France lover lattergaranti, når forhindringerne forceres af de løbende tjenere.



Dommerne, der giver point for hurtighed, stil og fairplay, er Frankrigs ambassadør i Danmark, H.E. Mme Bérengère Quincy, Chefen for Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Jan Høst Schmidt, Medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose, Borgmester for Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune Pia Allerslev, Chef for Folketingets EU-sekretariat Pernille Deleuran, repræsentant for franskmænd bosat i Skandinavien og de Baltiske lande, Marie-José Caron og indehaveren af Den franske Bogcafé Cécile Black.

Skrevet af