Ny formand for Meetingplace Wonderful Copenhagen

Lars Barfoed, 46-årigt folketingsmedlem for de konservative, blev onsdag ny formand for det københavnske erhvervsturismenetværk, Meetingplace Wonderful Copenhagen.



Turisterhvervet er ikke nyt for juristen Lars Barfoed som mellem 1991-1994 var bestyrelsesmedlem i Danish Convention Bureau. Den nye formand siger bl.a.:




”Det er vigtigt at udvikle ikke mindst erhvervsturismen, hvor der er store indtjeningsmuligheder. København som mødested skal være synligt, interessant og tilgængelig, hvilket kræver en professionel markedsføring. Derfor er det også vigtigt med størst mulig opbakning fra virksomhederne.”



Meetingplace Wonderful Copenhagen har ca. 70 medlemmer blandt hoteller, kongrescentre, konferencearrangører, incoming bureauer, transportører og attraktioner. Netværkets udvikler og markedsføre København og Øresundsregionen som destination for internationale kongresser, firmamøder og incentives.




Foreningens udviklings- og markedsføringsaktiviteter gennemføres i regi af Wonderful Copenhagen i tæt samarbejde med Danmarks Turistråd. Erhvervsturister er omsætningsmæssigt det største turistsegment i København.



Lars Barfoed afløser Anne-Marie Østergaard, som formand. Anne-Marie Østergaard, fhv. vicepræsident hos Comwell, trak sig fra posten da hun i foråret blev direktør for Dansk Folkeferies danske aktiviteter.

Skrevet af