1300 krydstogtpax strandet

Et tredje krydstogtskib, ”European Vision,” fra det græsk-italienske rederi Festival Cruises – eller First European Cruises – er taget i arrest på Barbados. Rederiet har en tre-cifret milliongæld til bl.a. en fransk bank og et fransk skibsværft, som har krævet skibene inddraget for at få deres tilgodehavender. De over 1.300 passagerer fra ”European Vision” sendes nu hjem med fly.



Festival, der også anløber København hver sommer og heller ikke her er lige hurtig til at betale, fik tidligere på ugen beslaglagt skibene Mistral og European Star i hhv. Marseilles og Barcelona. I følge CNN måtte Festival bekoste flybilletter fra Barcelona for skibets 700 passagerer.



Rederiet, der har hovedkvarter i italienske Genova, har lovet bod og bedring.



Festival prøver at gøre sig mere kendt i Nordeuropa – bl.a. ved et samarbejde med Hilton på flere af dets skibe, herunder to af de tilbageholdte, Mistral og European Star.

Skrevet af