Berømtheder hjælper Hilton med at støtte Røde Kors

Hilton i Københavns Lufthavn har iværksat et usædvanligt initiativ for at skaffe penge til Dansk Røde Kors. En specialversion af Arne Jakobsen’s kostbare stol ”Ægget” er blevet betrukket med malerlærred og dekoreret af de kendte kunstnere, Peter Bonde og Erik A. Frandsen.



Den unikke særudgave er udstillet i lobbyen på det 5-stjernede hotel, som vil bede berømtheder sætte deres underskift eller personlige tegning på stolen – til fordel for Røde Kors.



Når stolen er fuldt ”dekoreret” sælges den for højeste bud over 100.000 kr. – pengene går ubeskåret til Dansk Røde Kors.



Sammen med stolen får køberen en såkaldt ”logbog” om hvilke underskrifter, der tilhører hvem, samt fotos fra nogle af underskriftseancerne.



De første kendte til at skrive på stolen var Brøndbys træner og tidligere landsholdsspiller Michael Laudrup (billedet), fulgt af landstræner Morten Olsen samt sangeren Etta Cameron.



Hilton-hotellets adm. direktør, Allan L. Agerholm: “Hilton er glade for at kunne bidrage med et stykke berømt dansk design til at støtte en anerkendt hjælpeorganisation som Røde Kors og dets store humanitære indsats.”

Skrevet af