Regionerne til angreb på Visit Denmark

Det har ulmet længe, og i går kom regionsoprøret fra flere sider mod Visit Denmark og den måde statens 139 mio. kr. bruges på. Det er i hvert fald svært at forstå det anderledes.



I Jyllands Posten siger regionsformand Carl Holst fra Sønderjylland: “Det er en katastrofe, at turismen i Europa går uden om Danmark. Vi taber markedsandele – oven i købet i et voksende marked – fordi vi (Visit Denmark ?) ikke er dygtige nok til markedsføring og til at finde nye målgrupper. Vi lever stadig højt på at proppe folk ind i sommerhusene. “



Han fortsætter: “Danmark har sovet i timen og ikke rigtigt opdaget, at rejsemønstret har ændret sig, og at folk efterspørger andet og mere end en liggestol i klitterne.”



Modsat svarer adm. direktør Dorthe Killerich (foto), Visit Denmark: “Jeg er ikke så pessimistisk, for vi har netop pudset markedsføringen af. Vi kan sælge Danmark på vore samfundsværdier, et begavet, ansvarligt og uhøjtideligt land – og på en række turistmagneter, som både rummer natur, kultur og oplevelser.”




Skrevet af