Måske retssag om Bella Center

Staten, Nationalbanken, Danske Bank og Nordea risikerer at blive hevet i retten i forbindelse med salget af 50,7 pct. af aktierne i messecentret til investeringselskabet Proark.
Mindretalsaktionæren Carsten Berger mener, at sælgerne uretmæssigt har ladet Bella Center betale regningen på 11,5 millioner kroner i salgsomkostninger.
Det er i første omgang bestyrelsen i Bella Center, som står for skud, fordi Berger mener, at den har handlet uden for sine beføjelser ved at acceptere at betale regningen. Der er dog mulighed for at gå et retsligt skridt videre, for i det tilfælde at aktionærerne har anmodet bestyrelsen om noget, som de vidste eller burde vide ikke indgår i bestyrelsens beføjelser, så kan de blive idømt at betale pengene tilbage til selskabet.
(Børsen, 20/5)

Skrevet af