Påsken reddet for ski-danskere

Den tidlige vintersæsons mareridt er forvandlet til en drøm i virkelighed på skisportsstederne i Alperne.



Lige nu og i de kommende dage vælter frisk sne ned fra himlen, så danskere, der har booket snehytte og skilejlighed i påsken, er garanteret optimale forhold, når de drager sydpå.



– De seneste døgn er der faldet meget sne på nordsiden af Alperne, og det har Frankrig, Østrig og Schweiz nydt godt af. Det skyldes den kolde luft, der strømmer ned nordfra, fortæller vagthavende meteorolog, Tyge Rasmussen, fra Danmarks Meteorologiske Institut til avisen.



Og kulden er bidende kold. Her til morgen vågnede man i det sydlige Tyskland og i Østrig op til 20 frostgrader i 3.000 meters højde, mens man i Schweiz i 2.000 meters højde havde 12 graders frost. Kombineret med en hård blæst vil vinden føles ekstrem bister og kold.



Men op til påsken ser forholdene optimale ud.



– Det ser ud som om, at der kommer rigelige mængder sne både i dag, i morgen og på lørdag. Og først på søndag klarer det op og bliver noget lunere, siger Tyge Rasmussen.



Skiterrænet i Val Thorens er lige nu beklædt med 200 centimeter sne, mens selve byen i 2.300 meters høje kan prale af 175 centimeters sne.



I St. Anton i Østrig ligger der mellem 200 og 300 centimeter sne på pisterne, mens der er en halv meters sne i byen, fortæller Berlingske.

Skrevet af