Sterling får ny direktør

Den 32-årige islænding Almar Örn Hilmarsson afløser nordmanden Harald Andresen på posten som administrerende direktør for lavprisflyselskabet Sterling. Almar Örn Hilmarsson tiltræder i dag.
Almar Örn Hilmarsson er uddannet jurist og har efter flere år i dagligvarebranchen beskæftiget sig med luftfart siden november sidst år.
Tidligere på året blev Sterling solgt for knap 400 mio. kr. til det islandske investeringsselskab Fons Eignarhaldsfelag, som også ejer det islandske lavprisselskab Iceland Express, og som finansmakkerparret Palmi Haraldsson og Johannes Kristinsson står bag.
Allerede da købet af Sterling blev offentligt kendt hintede Palmi Haraldsson til, at en landsmand ville blive hentet ind til at beklæde direktørposten.
(Berlingske Tidende, 9/5)

Skrevet af