I dag præsenteres verdens største passagerfly

Præsentationen af verdens største passagerfly sker på Airbus’ fabrik i sydfranske Toulouse. I overværelse af bl.a. den franske præsident, Chirac, den britiske premierminister, Tony Blair, Tysklands forbundskansler Schroeder, og Spaniens ministerpræsident, Zapatero –de fire lande, som ejer Airbus, skal 5.000 inviterede gæster se kæmpebamsen rulle ud.



A380-projektet er allerede en halv snes milliarder over budgettet og slås med at flyet er tungere end flyselskaberne er stillet i udsigt.

Flyet til 260 millioner dollars stykket skal overtage tronen efter Boeings berømte 747, der har plads til 416 passagerer.



Airbus forventer første testflyvning i marts – efter et år med testflyvninger leveres det første fly til søsætningskunden næste år. Airbus mener der er et marked på 1.650 fly med over 450 sæder de kommende 20 år.



Ifølge analyser skal Airbus sælge 250 eksemplarer af 380’eren for at få overskud – foreløbig har 14 flyselskaber bestilt 150 eksemplarer.



Airbus 380 skal primært bruges på de passagertunge langruter mellem Europa, USA og Asien. Flyet har en rækkevidde på op til 15.000 km.



Interesserede kan følge præsentationen af det nye fly som har to passageretager hele vejen igennem på Airbus’ hjemmeside: airbus.com

Skrevet af