En aftale om opførelsen af en 19 km. Lang bro over Femern Bælt bliver formentlig underskrevet af de danske og tyske regeringer til januar næste år. Ifølge transportminister Flemming Hansen (K) er forhandlingerne mellem de to landes regeringer nu så fremskredne, at en aftale kan underskrives ”meget snart”.
Der har været spekuleret i, at en ny tysk regering efter landets kommende valg til Forbundsdagen vil kunne forsinke, eller i værste fald, aflyse aftalen om den faste Femern-forbindelse. Men det afviser den danske transportminister. Broprojektet, der kan ventes påbegyndt i 2008, vil koste omkring 30 mia. kr., hvortil kommer de to landes egne tillægsinvesteringer i ny infrastruktur på land, på begge sider af broen.
(Børsen d. 08.09.2005)

STANDBY.DK Nyt om rejser

