Hvordan er så den A380 egentlig?

En A380 dobbeltdækker er lige så lang som otte turistbusser og harp lads til at parkere 70 biler på de enorme vinger. Hvis man indrettede flyet til ren økonomiklasse, kunne den tage 853 passagerer, og når den kommer i en forlænget version op til 1.000 passagerer, hvor en Boeing 747 rummer 568.

Indrettet med første-, business og økonomiklasse tager A380 555 passagerer, mens en Boeing 747 konfigureret på tilsvarende vis, har plads til 416. Den er 15 meter bredere, fire meter højere, to meter længere og 118 tons tungere end en Boeing 747-400, der i fire årtier har været størst på markedet.

Der ligger færdige planer til at indrette sin A380 med barer, casinoer, badeværelser med brus, soveværelser til personalet etc.

Med sit vingespand på 79,80 meter er A380 for stor til lufthavnenes normale landgangsanlæg. Alene det britiske lufthavnsselskab BAA har afsat 5 milliarder kr. til at bygge større faciliteter til det nye fly.

Ved start yder A380 fire Rolls-Royce Trent 900 motorer lige så megen kraft som 3.500 biler. Under testen har fire af de fem fly, der blev anvendt, haft motorerne i drift i 14.000 flyvetimer.

Flyet er forsynet med 16 passagerdøre og tilhørende redningsslidsker, som til det øverste dæk er otte meter høje. I det hele taget er der tale om, at A380 er det næststørste fly, som nogensinde er bygget. Det overgås kun af det seks-motorede transportfly Antonov An-225, som kun eksisterer i et eksemplar. Det er 11 meter længere og otte meter bredere, men knap så højt som A380.

— Howard Hughes berømte vandflyver Spruce Goose, som lettede I 1947 og var beregnet til at flyve 750 soldater, havde et store vingespænd for at få plads til de otte motorer, men var kortere end A380. Det kom aldrig i produktion.

Udviklingen af A380 har kostet 12 milliarder Euro at udvikle og Airbus skønner, at der skal sælges 420 af typen, for at omkostningerne er dækket ind.

Skrevet af