Første store hotel åbner i Khao Lak

Som det første store hotel genåbner Le Meridien lørdag sit “Le Meridien Khao Lak Beach and Spa Resort” i Khao Lak.
Hotellet har 243 vaerelser, 10 Lagoon villaer og 15 Pool villaer. Le Meridien  blev åbnet i november sidste år og havde således været åbent i omkring seks uger, da tsunamien kom. Mange værelser, reception, spa og en natklub stod under vand, men ingen mennsker omkom på hotellet.
“Siden 26. december har vi investeret 18 miollioner US Dollars i at gøre hotellet 100 procent i orden. Vi kunne have ventet som så mange andre. Vi vil ikke stikke hovedet i sandet, men være ledere som viser vejen. Derfor åbner vi nu som det første store hotel i Khao Lak, selv om vi godt ved, at det bliver en både hård og vanskelig sæson,” siger Werner Senft, Aera Director Thailand Resorts til Stand By på IT CMA CTW MICE messen i Pattaya, Thailand.
“Det er meget svært at sætte tal på, hvad vi forventer. Men jeg tror kun, vi vil få en belægning på omkring 40 procent det forste års tid. Antallet af værelser i Khao Lak er gået ned fra 6.200 til 1.200, og nogle hoteller er slet ikke kommet i gang med at udbedre skaderne efter tsunamien, fordi de ikke vidste, hvor pengene skulle komme fra. Nu er den thailandske regering gået ind, og jeg tror, der kommer skred i tingene. Men en fuld sæson kan ikke nås i år. Først næste vintersæson.”
“Vil turisterne ikke have det daarligt med at holde ferie et sted hvor ligene har flydt?” “Turister kommer stadig på besæg i New York efter 11. september. Det vi de også gøre i Khao Lak, fordi Khao Lak stadig har alle de dejlige ting, som gjorde Khao Lak til en stor turistdestination før tsunamien,” siger Werner Senft.

Skrevet af