Kilroy vender underskud til overskud

Rejsekoncernen Kilroy havde så meget fremgang i 2004, at et underskud i 2003 blev vendt til et overskud før skat på 1,3 mio. kr. Det er 5 mio. bedre end resultatet fra 2003.
Mens forretningsområderne My Planet og Group Travel har leveret tilfredsstillende resultater, har Individual Travel døjet med problemer med at udnytte sin position på markedet til en bedre indtjening. Selvom der var en stigende efterspørgsel i 2004, blev Kilroys afdeling for individuelle rejser påvirket af aggressive lavprisselskaber samt den øvrige luftfartsbranches modtræk.
Kilroy-koncernen, som ejes af det finske selskab HHY Group samt danske Axcel Industriinvestor a/s, omsætter for ca. 1,2 mia. kr. om året.
(Jyllands-Posten, 1/6)

Skrevet af