Agenter fra FBI ransagede kontoret I Los Angeles torsdag i sidste uge, og det japanske flyselskab hævder, at de ikke kender grunden til ransagningen og ikke er bekendt med hvilke mistanker FBI har. ANA reservation og billetudstedelse var lukket i flere timer, som følge af politiaktionen.
I februar udtalte FBI, i samarbejde med Europæiske myndigheder, at man undersøgte en mulig kartel aftale i cargo branchen. En talskvinde for ANA siger at “det er uklart om ransagningen i Los Angeles har noget at gøre med cargo undersøgelsen” og tilføjer “Vi prøver at opklare grunden til ransagningen, men det er ikke forbundet med vores operationer eller med terrorisme”