Forlystelses-parker på vej mod besøgsrekord

Børnefamilier i hobetal er nemlig strømmet til parkerne hele sommeren.



– Det bliver det bedste eller det næstbedste år nogensinde, og hvis det ikke regner fra nu af, tror jeg på, at vi kan nå op over rekorden på 552.000 gæster fra 2004. Fremgangen er på op mod 15 procent i juli, siger direktør i Fårup Sommerland nær Blokhus Søren Kragelund, der også er formand for Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark til Erhvervsbladet.

– Det er gavnligt, at vi får tjent nogle penge i branchen, for så bliver der råd til at vedligeholde og investere. Skal vi have en chance i forhold til lavprisfly og billigere destinationer, skal kvaliteten være i top, siger Søren Kragelund til Erhvervsbladet.



De seneste tre år har Fårup Sommerland investeret 58 mio. kr. i at forbedre produktet men også Djurs Sommerland investerer kraftigt i disse år. Dette års store satsning er karrusellen Ørnen, der er også bruges som trækplaster i tv-reklamer, og den bringer årets investeringer op på 20 mio. kr.



Djurs Sommerland havde besøgsrekord i 2004 med 480.000 gæster



I år er 80 procent af gæsterne danskere, der har besluttet at give den danske sommer en chance.



– Sommeren giver optimisme i erhvervet. Når campingpladserne har mange gæster, investerer de, og det smitter også af på os. Ingen af os kan alene løfte opgaven at trække flere turister til, siger Henrik B. Nielsen til Erhvervsbladet.




Skrevet af