6% færre i lejede feriehuse

Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik, som også registrerer, at det største fald i overnatninger stammer fra danskerne selv, som havde 344.000 færre overnatninger end året før, skriver ekstrabladet.dk. 

De tyske overnatninger faldt med 277.000, mens broderfolkene i Sverige og Norge stod bag en nedgang i størrelsesordenen 200.000. Procentuelt var det svenskerne, der havde den største nedgang med 29%, mens nordmændene stod for 15%.

Ved at måle på udlejede husuger var faldet blot 3% og endte på 509.000. Det tal var ikke så voldsomt som frygtet af Feriehusudlejernes Brancheforening, hvor direktør Carlos Villaro Lassen forklarer, at antallet af udlejede husuger er vigtigere for udlejerne end antallet af overnatninger. 

I alt var der 14,6 millioner overnatninger i lejede feriehuse mod 15,5 året før og brancheforeningen ser optimistisk på den nuværende udvikling. 

Skrevet af Flemming Juul