Arktis er den nyeste trend

Efter at briterne opdagede Norge som rejsemål i 1850’erne kom den første turistbølge til fjordene, fjeldene, bræerne og elvene og nu ventes en ny bølge af turister at søge endnu længere mod nord for at finde det uberørte.

English Tourism Council og European Travel Comission fastslår at dagens turister er stadig mere erfarne og stiller stadig større krav. De rejsende er trætte af masseturisme og standardisering og er i stigende grad optaget af at opleve ’det unikke og ukendte’. Efterspørgslen efter autentiske oplevelser, blandt andet lokal kultur og nærhed til naturen, fortsætter med at stige, skriver Dagens Næringsliv.

The Observer og The Guardian spår at tidligere så utilgængelige Arktis – de polare områder i Norge, Sverige, Finland, Canada og Grønland, bliver den nye trend.

”Bo i iglo, kør med hundespand over den frosne tundra og indlandsisen og se nordlyset”. The Observer har plukket nogle af de bedste billeder fra den norske vildmark. Isklædte fjeldtoppe, fjorde og isbræer giver uendelige muligheder; alt fra snescootersafari til hundeslæder eller autentiske samer som lever af en kombination af turisme og rensdyrdrift.

Et nyt og billigt direkte fly mellem Tromsø og London, som starter om en uge, gør Arktis lettere tilgængelig for Europa.

Skrevet af