Københavns Lufthavn vil købe Bruxelles Lufthavn

Københavns Lufthavn byder i konkurrence med lufthavnene i Amsterdam, Paris (de Gaulle), Wien og Frankfurt på en aktiepost på op til 70% af Bruxelles’ hovedlufthavn, Zaventem, skriver den hollandske avis De Volkskrant, som mener at vide, at prisen på den kontrollerende aktiepost er op mod en halv milliard Euro.



Københavns Lufthavn er i forvejen medejer af lufthavne i England, Kina og Mexico, mens f.eks. Amsterdam Schiphol har 40% af New York JFK’s Terminal 4 og 16% af Brisbane Lufthavn i Australien.



En talsmand fra Zaventem bekræfter, at Bruxelles’ lufthavn kigger efter ejere til 30%-70% af sine aktier. Den belgiske stat har 63% af Brussels International Airport Company, men vil gerne sælge en tredjedel af sine aktier ligesom også en række af lufthavnens private investorer menes interesserede i at sælge, skriver ATW Online.

Skrevet af