Præsident Obamas afbud kan koste OL værtsskab

Ingen siger det officielt, men bag kulisserne har det længe lydt, at hvis præsident Obama kom til København, så kunne man stort set være sikker på, at værtsskabet for OL gik til Chicago i 2016, efter London, som er vært i 2012.



Opmærksomheden om København vil være enorm de første dage i oktober. Tænk tilbage på jublen, da London vandt værtsskabet i 2012. Det bliver ikke mindre fra København på alverdens Tv-stationer, når spændingen er udløst.



Med præsident Obamas afbud er scenen overladt til Michelle Obama, og hun skal nok fylde pladsen ud, men ikke helt med samme effekt, som hendes mand. Chicago er gledet en lille smule tilbage i rækken.



De færreste tror på Madrid eller Tokio. Europa er vært i 2012 og får næppe chancen allerede fire år efter. Tokio mangler helt den folkelige opbakning og er også handicappet af et meget højt prisniveau.



Tilbage er outsideren Rio de Janeiro, som fortjener chancen. Det er sandsynligt, at Brasiliens præsident Lula kommer til København, og Sydamerika har aldrig haft legene. Brasilien og Rio er en vidunderlige ramme, og frygten for kriminaliteten er før gjort til skamme ved store kongresser. Fra Brasilien kommer også fodboldlegenden Pelé. Hvis sikkerhedsproblemerne kan løses, og Brasilien kan bevise det, er mulighederne i København gode.



Det bliver også et af de helt store mediaopbud. Der er anmeldt fra 42 lande, og 20 tv-studier indrettes i Bella Center.



I alle tilfælde vil alverdens øjne hvile på København de første dage i næste måned. Bedre opmærksomhed kan vi næppe ønske os. Selv om Danmark aldrig selv vil blive vært for De olympiske Lege.

-ejv

Skrevet af