Det afslører en brugerundersøgelse, som Spies har foretaget blandt 6.884 medlemmer af selskabets Rejsepanel.
”I dagligdagen fylder internettet meget hos de fleste, men kun 14% siger, at muligheden for adgang til internettet har indflydelse på deres valg af hotel. Samtidig siger blot 38% af de adspurgte, at de går på internettet i deres ferie – enten på hotellet, på en internetcafé eller via smartphone”, fortæller kommunikationschef i Spies, Torben Andersen.
5% vælger at lade mobiltelefonen blive hjemme, og 39% oplyser, at deres telefon er tændt under hele ferien, mens 56% tænder den ’af og til’. 23% opgiver, at de har en smartphone med til bl.a. at tjekke mails, gå på Facebook, se nyheder og tjekke det hjemlige vejr…