Multihal i København på ønskelisten

Så er den her igen. I dag i Berlingske Tidende på forsiden om multihal ved Bella Center i København med opbakning fra både stat og kommune, men samtidig med en klare understregning af, at ingen af parterne vil sætte penge i projektet.



Bella Center har som tidligere nævnt længe ført forhandlinger med en finsk koncern, men i det projekt skal der lægges yderligere 200 mio. kr. i for at få en multihal til 15.000 tilskuere.



I forvejen er der et projekt i Høje Tåstrup, som de færreste tror på. Til gengæld vil København FC gerne have en multihal, og er selv parat til at drive –og formentlig også finansiere –men Flemming Østergaard kræver, at den skal ligge i tilslutning til Parken på Østerbro, og det ser Københavns Kommune helst ikke af hensyn til trafik og naboer.



Ved tidligere lejligheder har direktør Flemming Østergaard sagt, at han kan finde stribevis af konsortier, der vil bygge hallen, men hvem der vil garantere driften, vil han godt se,



Forhandlinger mellem Bella Center og den finske koncern fortsætter i nær fremtid, og Bella Centers adm. direktør Arne Bang Mikkelsen synes, det er en glimrende ide og kan bruge hallens til mange store udstillinger og arrangementer.

Skrevet af