MyTravel kæmper for overlevelsesplan

Britiske MyTravel barsler med en plan, der skal restrukturere koncernen, men har svært ved at få overtalt aktionærerne. Ikke mere end 0, 23 pct. af obligationsejerne stemte for planen ved afstemningen i går, og det kræves at 75 pct. står bag. På den baggrund gik britiske MyTravel i går til The High Court i London i et forsøg på at gennemtvinge rekonstruktionsplanen over for de  banker, der har ydet selskabet en række obligationslån.
MyTravel peger på, at det, der er på spil, udover ca. 15 mia. kr., er rettigheden til at drive chartervirksomhed. Det britiske Civil Aviation Authority, som godkender charterlicenser, skal nemlig bl.a. vurdere selskabets finansielle styrke, og derfor er det magtpåliggende for britiske MyTravel at få løst problemerne inden CAA-fristens udløb til nytår.
Chef for MyTravel i Norden, Sam Weinhagen, understreger, at de selskaber, som man ejer i Norden, udgør et selvstændigt selskab, som er underlagt andre krav end dem, der gør sig gældende for britiske MyTravel, så problemerne i Storbritannien har ingen egentlig indflydelse på My Travel i Norden.
(Børsen 19/11)

Skrevet af