Verdens bedste og dårligste – turister



Rejsehjemmesiden Expedia.com har spurgt over 4.000 hotelejere over hele verden om deres bedste og værste oplevelser med turister, skriver Berlingske Tidende mandag.



Danskerne kommer ind på en delt niendeplads sammen med finnerne og østrigerne, overgået af bl.a. svenskerne, som ligger på en sjetteplads, og nordmændene på ottendepladsen ud af 21 rejselystne nationer.



»Hotelejere er eksperterne, når det kommer til at interagere med turisterne, så da den travle sommersæson nærmer sig, og feriegæsterne begynder at forberede sig på deres rejseoplevelser, tænkte vi at det kunne være sjovt at præsentere nogle af de mest almindelige opfattelser af turister fra hele verden,« siger rejseekspert Karyn Thale fra Expedia.com.



Ifølge undersøgelsen er japanerne de allerbedste turister. Ikke nok med at de er høflige, de er også gode til at gøre rent efter sig.



Undersøgelsens tabere er kineserne, som ifølge Expedia er nærige, mangler interesse for det lokale sprog og den lokale madkultur, og så har de en uforskammet opførsel. Til gengæld brokker kineserne sig aldrig.

Skrevet af