Herning bureau overtager dansk konkursbo

Det store charterbureau Bravo Tours rykkede onsdag til undsætning, da 5-år gamle Aktiv Ferie fra Ringsted krakkede.



”Vi overtager de flypladser og hotelophold, Aktiv Ferie havde købt. De cirka 260 gæster skal af sted denne måned, primært med Air Berlin,” siger Bravo Tours’ adm. direktør, Peder Hornshøj, til Take Off og tilføjer:



”Måske køber vi Aktiv Feries kundekartotek, vi har i forvejen haft noget samarbejde med dem.”



Aktiv Ferie var ejet af Elisabeth Bastholm, bureauet kom i problemer fordi ”en ansat havde fejldisponeret et stort antal flysæder og hotelværelser,” som det hed i går fra Rejsegarantifonden.



Ifølge Take Offs oplysninger skyldes årets første krak i den danske rejsebranche bl.a., at Aktiv havde for mange ”garantiværelser” på hoteller. Aktiv solgte fortrinsvis rejser til det sydlige Europa, fx cykelferie på Mallorca.



Rejsegarantifondens formand, Bent Mebus sagde onsdag til Take Off, at Aktiv Ferie ”ikke var et bureau, vi havde gule eller røde blinkende lamper ud for.”



Mebus ville ikke vil sige, hvor mange af de ca. 600 danske rejsebureauer, garantifonden holder særligt øje med.



HB


Skrevet af