Nøgen for nonnerne

Når man har mange britiske turister, er man også parat til provokationer. Det er de også i den lille kystby Malia på Kreta. Det er et populært område for unge turister fra Storbritannien, som ifølge de græske aviser har en lang tradition for berusede drengestreger.



I søndags slog de alligevel rekorden, da 17 unge mænd blev enige om at provokere nogle nonner ved at optræde fuldstændig nøgne.



De blev arresteret af det lokale politi og sat en nat i spjældet. Af hensyn til Grækenland, af hensyn til England, af hensyn til stedets turistværdi, er det sandsynligt, at de slipper med en bøde.



De er i hvert fald for længst frigivet – efter at have realiseret deres drengedrøm.


Skrevet af